Som jeg har skrevet i flere af mine tidligere indlæg, så har jeg ikke haft det for godt i en periode. Jeg havde det enormt svært, og kæmpede virkelig med mine indre “dæmoner”. Det har ændret sig fuldstændig her på det sidste, især nu hvor jeg er begyndt på gymnasiet. Jeg har det enormt godt, og kan mærke en vild ændring på min psyke. Jeg har selvfølgelig stadigvæk nogle dage hvor jeg er lidt teenage deprimeret, men de dage har vi alle jo.
Jeg reseachede enormt meget på angst, her for et par uger siden. Jeg læste så noget om, at man måske har fundet et helt naturlig “medicin” for angst og stress, og jeg tænkte ellers:”amen, det er da løgn,” og jeg troede egentlig ikke på det. Jeg havde desperat brug for at få det bedre, og så tænkte jeg:”well, det kan vel ikke skade at prøve?” så ja, jeg gik ned i Matas dagen efter og fik så en “dåse” af magnesium kosttilskud, og efter en uge kunne jeg virkelig mærke forskel. Dette er ikke en reklame for noget som helst, og jeg mener virkelig efter min egen erfaring at jeg har fået det bedre. Jeg kunne næsten mærke med det samme, at min søvn blev bedre, jeg blev mere frisk og havde mere overskud, jeg er generelt bare i bedre humør. Nu har jeg kun taget det i omkring 2 uger, men jeg kan tydeligt mærke forskel. Man tager én om dagen, og jeg tager dem med mine almindelige piller og en D+ vitamin. Jeg kan i hvertfald klart anbefale det.
Dette er nødvendigvis ikke kuren mod angst, men man kunne jo give det en chance og se hvordan det påvirker en. Det har i hvertfald en positiv effekt på mig.
Dette indlæg kommer til at handle om hvordan man kan tackle angst, og hvordan det er at opleve det. Jeg var i en meget svær periode her for et par måneder siden, og jeg føler jeg har været meget åben omkring det, men alligevel ikke nok. Jeg har ikke haft angst eller noget, og ved faktisk stadigvæk ikke hvad der har været med mig, men beskrivelserne af angst har jeg kunne se i mig selv næsten 100%. Jeg ved ærlig talt ikke om jeg bare har haft det hårdt fordi jeg er ung, eller om det fordi jeg frygter og tænker for meget. I hvertfald har det været en rigtig svær periode, måske den sværeste periode i mit liv indtil videre. Jeg har tænkt på fuld knald, og nogle gange har jeg frygtet uendelige ting, som jeg aldrig har frygtet før. Jeg er sikker på at jeg bare pludselig har åbnet øjnene for, at livet egentligt for alvor begynder nu, og jeg har egentlig bare frygtet at vokse op og komme uden for de trygge rammer. Det værste tidspunkt var nok lige da jeg havde fået et anfald til en skriftlig eksamen, og slet ikke turde gøre noget i lang tid. Tanken om at skulle på ferie med en hel anden familie om kort tid, var en af de ting jeg frygtede. Jeg frygtede mest af alt nok, at jeg ikke vil klare en hel almindelig hverdag.
Hver dag var et helvede, og jeg skulle virkelig kæmpe mig igennem hver time, hver minut, og alt hvad jeg foretog mig. Jeg isolerede mig fuldstændigt der hjemme, jeg kunne ikke engang gå op til den nærmeste kiosk, jeg ville ikke i skole (det var der jeg fik mit første anfald) og jeg ville slet ikke være omringet af nogle folk. Det sværeste var nok at jeg ikke vidste hvad der skete med mig.
Jeg er kommet rigtig langt, og jeg er blevet så god til at tackle det hele. Jeg kan gå i butikker, jeg kan være omringet af mange folk igen, og jeg kan nyde hverdagen igen næsten ligesom før. På denne svære “rejse” har jeg lært rigtig meget om mig selv, jeg har fået en del erfaringer, så derfor vil jeg gerne dele nogle af de erfaringer jeg har fået med mig.
1) Det værste du kan gøre når du har fået angst er, at isolere dig selv. Et anfald kan være rigtig slemt og ubehageligt, og kan derfor medvirke til at du isolere dig. Det gjorde jeg selv, og det har nok været det der har været sværest at komme ud af. Når først du har isoleret dig selv, viser du nærmest dig selv at verden er et slemt sted at være. Jeg ved selv at det kan være rigtig svært at få rumpen ud af døren, og man tror aldrig man kommer til det igen, men det bedste du kan gøre for dig selv er, at gå ud og være sammen med andre mennesker. Du vil takke dig selv, og du bliver langt stærkere af det.
2) Tænk positivt. Det kan være noget af det sværeste at drage væk fra de negative tanker, men du kommer ingen steder med dem. Du skal nok komme igennem det. Noget der på en måde hjalp mig var at tænke: ” Jeg er sat på denne jord for at testes,” og ikke kun for at blive testet i livet, men fordi man også tester sig selv. Du kan godt tænke positivt, omring dig selv med mennesker du stoler på, og er der for dig. Motion er også enormt godt, for man mærker sin krop igen, glemmer psyken lidt, og mærker at man er i live.
3) Stol på dig selv, du er nået langt! Uanset hvor sort det ser ud, så vil jeg med garanti sige at du nok skal komme igennem det. Aldrig giv op! Jeg ved selv hvor alene man kan føle sig, jeg ved selv at det kan være rigtig svært, og man nærmest giver op til sidst, men kæmp videre.
I startet fik jeg en rigtig slem følelse af, at jeg var ved at blive sindsyg. Den tanke skræmte mig utroligt meget, jeg var virkelig rædselslagen for at jeg ikke længere var normal, og det tog rigtig mange kræfter fra mig. Men jeg kæmpede, og er kommet meget stærkere ud af det nu. Hjernen er utrolig robust, og der skal altså rigtig rigtig meget til før der kan ske noget med én. Så bare rolig, du er helt okay.
4) Behøves du at reagere på angsten? Da jeg fik nogle anfald på det tidspunkt var det klart, at jeg reagerede på det, jeg blev rigtig bange, men jeg holdte langsomt op med at reagere på det. Jeg holdte op med at reagere på mine anfald, og trak bare vejret stille og roligt. Husk; det er er bare en følelse, en følelse kan ikke gøre dig noget vel? Så bare rolig, og prøv at lade være med at reagere for stærkt på det, for det kan kun gøre dig mere angst.
5) Du er ikke alene, tal om det. Jeg ved selv at man kan føle sig helt alene med den følelse, og det kan være rigtig svært at bære rundt på. Tal med nogen, der er masser på nettet der nok har det præcis ligesom dig. Det er nok også én af de vigtigste ting; at blive forstået. Jeg har selv fundet en jeg kan tale med, og man føler sig nærmest befriet når man taler om det, og man ved, at der er nogen der forstår én.
6) Jeg er utroligt nok blevet mere tro igennem det her. Jeg finder en enormt tryghed ved at bede. Jeg har aldrig dyrket det, og går heller ikke i kirke, men at bede kan faktisk hjælpe dig utrolig meget hvis du er utryg. Bare en reminder. Husk nu på at du nok skal komme igennem det, og at du er stærk nok til at klare det.
Wow – virkelig langt indlæg, men jeg håber at det har hjulpet lidt på det.
Det her er nok den mest rodede collage jeg noglesinde har lavet – haha! Nå whatever. Som i kan se er der en collage med de absolut værste trends i mine øjne. Tro mig, der er mange flere, men jeg vil heller ikke komme med en hel roman af collager. Husk at det er min personlige smag.
1) omg, jeg gik med dem da jeg var lille, men jeg kan simpelthen ikke fordrage dem nu. Fluffy pants er et af de garderobe items jeg slet ikke kan fordrage. Man kommer til at ligne en eller anden fra Aladdin, og nej nej nej, det er det sidste jeg vil have ind i min garderobe.
2) Why why why? Amen altså, printede leggings eller bukser er også et af de items jeg slet ikke kan med. De eneste lidt anderledes leggings jeg kan lide er dem med læder, men sådan nogle men mønstre og blomster er virkelig bare grimt i mine øjne – nej nej nej.
3) Det var virkelig smart med galaxy tøj da det lige var kommet på mode, men stadigvæk?! Hold nu op. Lad os bare sige at jeg hader print, og det der er helt udelukkende grimt i mine øjne.
4) Sorte læber?! Hvis man er mere til det sorte osv. er det da helt fint med mig, men please stop. Jeg kan simpelthen ikke tage det, med mindre der er Rihanna haha!
5) De der sandaler altså.. Jeg har altid synes at disse sandaler høre hjemme hos bedste mor, og bedste far, men at de så er kommet på mode?! Ej nej nej nej, jeg sætter aldrig i mit liv mine fødder i sådan nogle sandaler. Okay, de er heller ikke så slemme som jeg nu skriver, men altså nej, dræb trendet med det samme please.
6) Jeg elsker ripped jeans, hvis de altså holder sig inde for grænsen. Disse ripped jeans er lidt for “ripped” i mine øjne, og det er igen en hel overdrivelse fra modens side af.
7) Stop nu med det der farvet ombré hår, det ser simpelthen for dumt ud. Især når det ser ud som på billedet. Jeg har intet imod helt almindeligt ombré hår, men det der er out of my league. Også med farve?! Please stop, mine øjne gør ondt.
8) Behøves jeg at sige mere? Hvordan kan det være flot?
Jeg håber ikke at jeg har trådt nogle over tæerne, men er der ikke nogen der er med mig her?
Husk at i stadigvæk kan deltage i Konkurrencen om et valgfrit produkt fra selvsiddendebh’er.dk. I kan læse lidt mere om konkurrencen i dette indlæg. Der er også 15% rabat der inde – kun idag! Så skynd jer.
Som jeg har skrevet i flere af mine tidligere indlæg, så har jeg ikke haft det for godt i en periode. Jeg havde det enormt svært, og kæmpede virkelig med mine indre “dæmoner”. Det har ændret sig fuldstændig her på det sidste, især nu hvor jeg er begyndt på gymnasiet. Jeg har det enormt godt, og kan mærke en vild ændring på min psyke. Jeg har selvfølgelig stadigvæk nogle dage hvor jeg er lidt teenage deprimeret, men de dage har vi alle jo.
